I dag var en rutsjebanetur. Dagen startede med at Aaron, min roomie, vækkede mig klokken 10.30. Jeg havde skrevet en lille seddel, der bad anyone i nærheden om at vække mig, hvis jeg sov over mit vækkeur. Det tog mig dog alligevel et stykke tid, før jeg kunne identificere den mørkhårede fyr der ruskede i mig, i et værelse, jeg ikke ummidelbart kunne kende.
Jeg hoster en del for tiden, da jeg var småsyg før jeg tog afsted, hvilket desværre betyder at jeg ikke har så meget appetit, som igen tager noget energi fra mig. Efter maden gjorde jeg mit bedste for at bumle rundt og tale lidt med folk her og der, men det havde skiftende succes. Jo mere tid jeg har alene, jo mere tid går der med at tænke på livet hjemme i DK.
Dagens store succes, var dog da Adrian, en fyr fra Hong Kong, som bor i min blok, spurgte om jeg ville være med til at spille frisbee. Det udviklede sig til et større og større arrangement, og endte ud i et spil ultimate (en holdsport med en frisbee). Det viste sig faktisk, at jeg ikke er fuldstændig håbløs med en frisbee! Desuden fik jeg hilst på en masse andre fra skolen. Ganske taget-ud-af-bogen-socialisering.. Men det virkede. Efter spillet, gik jeg op på mit værelse for at tage et bad, og stødte ind i Terrance, min “sidste” roommate fra Hong Kong. Han virker som en fin fyr. Han er lidt yngre end os andre - 15/16 år (gennemsnitsalderen her er ca. 17/18 år) - og lidt mere nervøs lader det til. Jeg prøver at være imødekommende, men er selv ligeså ny og bange som ham, så det er ikke altid så let. Men mon ikke det kommer - “2-years” lader allesammen til at være i live.
Et par gange i dag, er jeg forfaldet til at tage mig en lur midt på dagen, men det kan være ret svært at vågne op fra drømme der foregår i haven i Risskov, med familie og venner. Så føler man sig lidt ensom. Jeg er sikker på det nok skal gå over før eller siden, men det er nu stadig irriterende.
Alting blev dog lidt lettere at overskue under aftensmaden, hvor jeg mødte Lisa, en tysker fra Mönchen (så vidt jeg husker). Hun var fin til at fortælle om hvordan man kommer ind i rytmen og hvordan det er, at være “2-year”. Jeg fulgtes med hende op for at se den første “cultural evening”, hvor det denne gang var de asiatiske elever, der bød os nye velkommen, med imponerende løve- og dragedanse. Det var inspirerende at se, da vi senere får mulighed for at blive en del af de forskellige dansegrupper, hvis vi vil. (jep, jeg pønser)
Efter det mødtes vi med vores tutorer, Jesus for mit vedkommende, og talte med dem i en times tid. Jesus er en sjov fyr fra Spanien, som taler vanvittigt stærkt, sommetider med spanske ord imellem. Samtidig var han også enormt tålmodig, for det virkede ikke til at genere ham det mindste, at hans tre døtre i alderen 4 - 10 kravlede rundt på ham og kvækkede “esto es mio!” hver gang han fandt papirer frem. Så vidt jeg kunne se, var de på vej i seng da vi kom, men luskede stadig rundt på trappen da vi gik.
Senere skulle vi til “block party” som bestod i at hver block havde arrangeret en række lege, for at bryde isen, og lære hvem ens nærmeste bofæller er. Til alle de kantonesisk-talende elevers enorme morskab, blev jeg bedt om at gentage en kantonesisk sætning og sende den videre til en kantonesisk elev, som så igen sendte den videre til en ikke-talende - and so forth. På mystisk vis endte sætningen dog med at blive sagt korrekt af en ikke-talende - bare på engelsk! Et eller andet sted var den altså blevet oversat.
Højdepuntet for de fleste (kineserne især) var, da der blev arrangeret en konkurrence, om hvem der kunne have flest skumfiduser i munden og stadig sige “fluffy bunny”. Helt færdige var de dog, da et par drenge skulle sminkes som piger. Men come on! Hvem elsker ikke den slags ydmygelser ;)
Til sidst på aftenen havde jeg endnu en fantastisk oplevelse. Absolut tørlagt for alkohol, var der blevet arrangeret “dancing party” for hele skolen, i et af klasseværelserne i A-block. Mod mine forventninger, blev det en dansefest, som langt overgik den slags jeg har været til i Danmark - godt hjulpet af våde varer. Især var det skægt, da sommerens clubhit; Alors on Dance blev sat på, og man ud fra publikums begejstrede råb kunne konstatere, at den altså har været hele jorden rundt! Sikke en fest - og noget af et humør.
Så alt i alt endte dagen med lys optimistisk følelse. I morgen tager vi fat på Introugen, så der skal jeg nok få en masse at lave (jeg beklager på forhånd hvis der ryger et par indlæg - men jeg bliver nødt til at prioritere.)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar