I dag har været en god dag. For første gang vågnede jeg ikke op og var forvirret over hvor i alverden, jeg var. Jeg tror det hænger sammen med en oplevelse jeg havde på taget af min block i går nat, hvor jeg gik op for at få noget fred og frisk luft til mine tanker. Før jeg havde nået at sætte mig og tænde min iPod, blev jeg afbrudt af to andre elever, en 2- og en 1-års. De satte sig ved siden af mig, så jeg kunne høre deres samtale. Det viste sig at 1-årseleven ligesom jeg, havde en masse tanker i hovedet om at være startet her på skolen, tusindvis af kilometer fra sin “comfort zone”. Før jeg kunne nå at tage del i samtalen, var den blevet vendt til en snak om religion i stedet, som de indlemmede mig i. Det var ingen brandtaler, selvom vi havde tre forskellige syn på det der med gud, men i stedet en hyggelig meningsudveksling. På vej ned fra taget igen gik det op for mig, at jeg havde fået ro på indeni. Uden egentlig at vide hvordan (jeg har mange gange hørt at det er hårdt at være 1-års), var jeg bare blevet glad i låget igen. Det var dejligt at gå i seng, med fredelige tanker.
I dag har vi hørt en forfærdelig masse om fagene, hvor højt niveauerne og ligger og den slags. Jeg ved ikke om det gjorde min situation meget bedre, for jeg er nødt til at ændre et par af mine fag, og når man tager det ene kan man ikke have det andet, men godt have det tredje, men så skal man holde styr på om niveauerne nu er høje nok, så måske skal man overveje noget fjerde, selvom man nu var blevet så glad for det andet, osv. osv. For mit vedkommende var det så svært at vælge, at jeg har fået ekstra tid. Det er sindsygt svært, da der er så mange af fagene som virker sindsygt spændende, men jeg må kun vælge 6 :(
I dag var også dagen, hvor vi havde mulighed for at åbne kinesiske bankkonti, hvis vi ville. Ganske kinaeffektivt formoder jeg, havde de fremfor at sende os afsted i byen, fået fire bankdamer indlogeret i et klasseværelse med de nødvendige papirer, pænt linet up på række, klar til at starte konti på rekordtid! Jeg ved ikke, om jeg har fået en Rasmus Klump konto eller en Luffe konto - men jeg turde sgu heller ikke afbryde dem!
I aften var vi ude med vores tutorgrupper for at spise. Vores gruppe tog hele vejen til Hong Kong Island, en 45 minutters tur til det travle område i Hong Kong - for at spise på en kebabbar. Men det gjorde så absolut heller ikke noget, for turen derned var rigtig dejlig. Jeg snakkede med min værelseskammerat Aaron fra Hong Kong, som vidst har taget mig under sin vinge. Han var utrolig fin til at svare på alle de dumme spørgsmål jeg havde om Hong Kong, Kina, Japan, forskelle mellem kantonesisk og mandarin, kinesisk mad - og pludselig, mens vi slentrede ned ad gaden mellem jakkesæt og stilletter, i det tungt trafikerede, stærkt forurenede og dybt kommercialiserede Hong Kong slog det mig, at det er dét her, jeg er her for. Simple samtaler, med venner fra en fjern horisont, som kan give dig så meget ny viden om en kultur, at det er helt svimlende at tænke på hvor meget personlig empiri, man kan nå at samle sig på 2 år hernede. Nok er det hårdt, men hvis jeg allerede kan føle mig oplyst, så tør jeg slet ikke tænke på hvad der her kan blive til.
Før jeg forsvinder helt på min vidensromantiske sky, så må jeg hellere tilstå at jeg glemte mit kamera til turen. Jeg havde desværre ikke fanget, at vi skulle sejle over vandet der adskiller Kowloon og Hong Kong Island og samtidig giver dig en helt utrolig udsigt over “verdens smukkeste skyline”. Det billede må I selv forestille jer. Eller google.
Nu hopper jeg i seng - i morgen skal vi campe!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar