And so it begins!

Så er det sgu nu. Efter en million års ventetid sidder jeg endelig i mit lille hjørne af det lille værelse i den åndsvagt store by; Hong Kong. Og det her er så min blog. Spørgsmål som: hvor tit, hvor godt, hvor meget og hvilket format har jeg ikke afgjort endnu. Hvis jeg magter det bliver det måske til en billedblog, bestående af mine egne fotografier fra min hverdag hernede. But then again.. Ingen ved det. Alle spørger (jeg gør ihvertfald). En ting er dog sikker! Layouttet skal nok blive pænere når jeg finder et sted med bedre internet end her.
Min rejse hertil begyndte i torsdags, d. 2 september, om formiddagen, med en følelsesladet afsked med min familie, mit barndomshjem, min kæreste og det liv jeg efterhånden havde fået opbygget mig i Århus. Den første del af køreturen mod Hamborg var hård, med 1000 tanker om hvor godt jeg egentlig havde det - hvor prægtig et sted Egå Gymnasium var - og hvor meget jeg holdte af både den ene og den anden person. Det var først efter afkørslen til Slesvig at modet igen var sat på eventyr. I lufthavnen havde vi dræbende mange timer at slå ihjel, som for mit vedkommende stod på Rubiks Cube (jeg fornemmer en stærk, stærk afhængighed lurende rundt om hjørnet). Den første flyvetur til Heathrow gik ganske smertefrit (eller dvs. jeg måtte i stille frustration pakke min cube væk da den IKKE vil løse sig). Flyveturen til Hong Kong viste sig også at være overraskende smertefri. Tak til: DVD-skærm i nakkestøtterne, gratis drinks, tæpper, sovemaske og nattesøvn på flyet.
Noget omtumlede blev Elvira og jeg hentet af vores "second-years" Anders og Nikolaj, og to andre gutter fra skolen. Med vuvuzelaer. Naturligvis. Efter en lang, regnfuld, omend stadig flot køretur ankom vi til skolen. Jeg skal bo i "Block 2" og Elvira i "Block 4". Skolen består (så vidt jeg forstår indtil videre) af 4 Blocks hvor elever og personale bor, the Canteen og the Academic Block, hvor al undervisningen foregår. De første par timer gik med at vi gik rundt og hilste på Gud og hvermand med remsen "Hi. Yeah I'm good. I'm Peter from Denmark. My Flight was okay. " Det gik især vildt for sig da vi gik ind i kantinen hvor der sad ca. 30 elever og spiste, som alle kom og hilste på. Efter aftensmaden tog vi fire danskere og et par andre ind for at se Hong Kong centrum. Klokken var mange, så vi havde ikke meget at kigge rundt i, men det jeg så var fantastisk. Menneskemylder til sent på aftenen, masker for munden, et hav af lavtgående paraplyer, lysende kinesiske tegn overalt på de enorme højhuse, sing-along-hair-salon, og sågår en mand som skældte mig ud fordi jeg kom til at gå ind i bussen fra den forkerte side. Jeg glæder mig allerede til at komme derind igen og se mig omkring.
Nu sidder jeg så her, efter mere socialisering og udpakning af de spartanske 20 kilo der skal være mit liv fremover, og savner mit liv i Danmark. Kun lidt. Ikke meget. Men lidt. Men heldigvis er jeg også fuld af forventninger til hvad LPC og Hong Kong har at byde på fremover!